Mikki Nielsen

Advokat (H), Ejerpartner
99329743
/
22324344

Mikki Nielsen arbejder primært med virksomhedsoverdragelser, immaterialret, ansættelsesret og større kontraktkomplekser.

Mikki har omfattende erfaring med store og mellemstore nationale og internationale transaktioner, hvor han bistår med styring, udarbejdelse og forhandling af virksomhedsoverdragelser, både på sælger- og købersiden, i et bredt udsnit af sektorer. Mikki har gennem årene været involveret i et betydeligt antal danske og internationale M&A-transaktioner. Han rådgiver også ejerledere ved generationsskifter.

Mikki har derudover gennem mange år specialiseret sig i at rådgive om ansættelsesretlige forhold. Han arbejder med såvel rådgivning som konfliktløsning inden for ansættelsesret og har stor erfaring i arbejdet med løn-/incitamentsstrukturer, afskedigelser, konkurrence- og kundeklausuler samt i at rådgive virksomheders ledelse.

Mikki har møderet for Landsret og Højesteret og har ført en lang række rets- og voldgiftssager. Han har derfor indgående kendskab til konfliktløsning, og rådgiver danske og udenlandske klienter om strategisk konflikthåndtering.

Derudover rådgiver Mikki om immaterialret, hvor hans primære arbejdsområde omfatter varemærker, design, ophavsret og produktefterligninger mv. Mikki rådgiver og fører retssager inden for immaterialretten, herunder sager vedrørende midlertidige forbud og bevissikring.

Mikki har i øvrigt gennem sin karriere opnået stor erfaring med alle facetter inden for generel erhvervsrådgivning med særlig fokus på kommercielle kontrakter for store og mellemstore danske og internationale selskaber.

Som en erfaren forhandler med en kommerciel og praktisk orienteret tilgang samt indgående kendskab til de juridiske regler medvirker Mikki til, at klienterne når deres mål både kommercielt og juridisk.

Kontakt

Advokatfirmaet
Børge Nielsen
Hasserisvej 174
9000 Aalborg

© Copyright Advokatfirmaet Børge Nielsen